LIGESTILLING & WORK LIFE BALANCE

Ligestillingen halter – Ingen tvivl om det.
Jeg drømmer mig hen til den dag, hvor vi helt har glemt at vi engang debatterede dette emne. Hvor vi har glemt at vi talte om kvoter. Hvor vi naturligt vælger den rette til lederstillingen. Den der har det største talent og evner til at skabe succes for virksomheden. Den dag hvor det ikke mere handler om køn. For i min verden er vi alle lige omend vi er lidt forskellige, så kan vi i kombination udrette noget stort.

Hvad med børnene? – Nogen må gi´ sig…
Min mor var hjemmegående husmor. Min far arbejdede i døgndrift i en ansvarsfuld lederstilling. Tør ikke tænke på, hvad der var blevet af os tre børn, om ikke vores mor havde været derhjemme.

En anden tid til familien.
Tiden var til at tage sig godt af- og være nærværende for sine børn. Vi skulle ikke afleveres som de første kl.08.00 hver morgen. Eller blive passet af en au pair-pige, fordi man ellers ikke havde tid til at hente om eftermiddagen.

Jeg faldt senere selv i den samme gryde. Den trafikale afstand mellem arbejde og hjem kombineret med travlhed og karriereræset, umuliggjorde det at hente sine 3 børn selv. Vi havde begge gang i en stor karriere. Så husstanden voksede. Hele to au pairs blev det til. Alligevel var det en tilværelse, hvor man ofte følte en dårlig samvittighed, fordi man valgte karrieren før sine børn og familie.

Ligestilling ja – Men hvad med familien?
Der er kun to ting, som vi i dagens Danmark ikke betaler skat af. Det er friværdi og fritid. Mange familier vælger fritiden til for at kunne få det hele til at gå op. For mange familier ser vi at mor gør karriere. Og vi ser en far der er mere tilstede i hjemmet, henter børn og laver maden. Det er der også en vis status i. Respekt for det!