Hvad er det vigtigste fra din barndom, som du har taget med dig videre i livet? For vi må ikke glemme hvem vi er og hvor vi kommer fra. Min egen historie, efter de første 7 års skolegang på Østerbro, fortsatte på den lille nedslidte Gunnar Jørgensens skole på Gersonsvej i Hellerup. Her prøvede man med kærlighedens stærke arm at klæde en blandet flok individer på til en god fremtid med mange muligheder og udfordringer. Jeg selv havde hår som Povl Kjøller. Voksede op i en tid, hvor der ikke blev sat mange grænser!
Af Claus Lunde, ejer af rekrutteringsbureauet GA EXECUTIVE.
Det må aldrig være en hemmelighed, at jeg er optaget af det autentiske og personlige topleder skab. Det er her at vi lader andre se hvem vi er, får indsigt i hvordan vi tænker. Her hvor vi viser vores sande ansigt med ærlighed. Derfor denne lille anekdote…
Hvem er du og hvor kommer du fra?
Med tiden bliver vores historie længere. Der er ting vi mindes fra barndommen. Ting som vi helt glemmer. Og så er der de mennesker eller miljøer, som vi er blevet præget af. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.
For uagtet, hvad vi ender med at blive i vores professionelle liv, så er vi også de der engang var de små, følsomme sjæle. Med tiden modnes vi og bliver mere hærdet. Indimellem så hærdet, at vi end ikke kan føle noget som helst.
Hvad har præget dig mest fra din barndom?
Mit spørgsmål til dig er hvad har i særlig grad præget dig til den du er den dag i dag? Altså hvad har du taget med dig som betyder mest af alt?
Min historie er i høj grad præget af en nu afdød forfatter og skoleinspektør, Gunnar Jørgensen. Måske du kender ham fra Flemming bøgerne. I hvert fald havde han en gammel, nedslidt skole på Gersonsvej i Hellerup, Gunnar Jørgensen Skole. Skolen lå klods op af togbanen. Hver gang kystbanetoget kom forbi så rystede det hele. Undervisningen gjorde et hold til vi igen kunne høre hinanden.
Skolen er for længst borte. Men den var rammen om et ganske omsorgsfuldt skoleprojekt. Måske lidt af et eksperiment, for alt hvad der foregik der var i sin helt egen orden. For mig og mange var det et godt sted, der skabte et solidt fundament for det videre uddannelsesforløb.
Prøv med K’ærlighedens stærke arm
På gavlen af skolen stod der “Prøv med K´ærlighedens stærke arm”. Betydningen kan tolkes på forskellig vis. Jeg har valgt at indsætte en lille apostrof, for det giver betydningen en ekstra dimension. Men for mig har det altid handlet om at alle skal have en chance. Måske også en ekstra chance, men ikke uden at man altid stiller krav. For der bør altid være en konsekvens. Og konsekvensen er legitim, når man samtidig udviser kærlighed og omsorg for den enkelte.
Det har jeg taget til- og med mig videre i mit liv. For når vi møder andre med de samme følelser som vi havde da vi var børn, så ser vi lige præcis det reneste. Paraderne falder bort og der er her ingen begrænsninger for, hvad vi kan udrette sammen. Sammen når vi respekterer hinandens følelser, viser forståelse og er i øjenhøjde.
Indimellem har jeg også oplevet at miste den forståelse. Men er altid vendt tilbage til udgangspunktet – på den lille skole på Gersonsvej.
Klientudtalelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kontakt
© Copyright:
Alle rettigheder er forbeholdt GA EXECUTIVE Aps