Derfor fylder løgnen en del i mit arbejde. For jeg er nødsaget til at vide mig helt sikker på hvilke informationer, der er sandfærdige. Hvilke personer jeg kan stole på og sende videre til mine kunder. Det vender jeg straks tilbage til…

Lille som Pinocchio
Da jeg var lille, var samvittigheden den der fyldte en del. Af og til fandt vi jo på løjer, som jeg jo godt vidste ikke var accepteret på hjemmefronten. Min gode legekammerat benægtede altid at han havde gjort noget forkert. Min dårlige samvittighed gjorde altid, at jeg straks fortalte mine forældre om det. Så var det overstået. For jeg vidste det jo godt, når den var gal. Luften blev renset og jeg var blevet en erfaring rigere.

Har du mistet din Jesper Fårekylling?
Med tiden, som vi vokser op, er vores forældre ikke længere de der holder hånden over os. Eller de vi står til regnskab for. På mange måder bliver vi mere alene om at bære samvittigheden. Det bliver også nemmere at slippe afsted med en lille løgn i ny og næ.

De ‘stolte’ er de værste
Det er min personlige- og faglige observation at de, hvor stoltheden fylder mest, er dem der har mest på spil. For stoltheden kan have en slagside, hvor den klinger ganske hult. Den kan naturligvis også være reel, men også et skalkeskjul i min optik. Dem jeg taler om her, forsøger i et væk at dække sig af. De vil hellere lyve sig fra noget end erkende deres fejl og mangler. Så er det jo så heldigt, at de ikke lærer af deres fejl. Heller ikke opnår noget positivt for dem selv. Det er dem jeg kalder for “Benægt, benægt typen”. De kommer ikke videre i min proces!